Perioder i det periodiske system – de 7 rækker

Hvad er perioderne i det periodiske system?

Perioderne er de 7 vandrette rækker i det periodiske system. Fra venstre mod højre stiger atomnummeret med 1 for hvert grundstof, og for hovedgruppernes grundstoffer fortæller periodenummeret, hvor mange elektronskaller atomet har. Metallerne står til venstre i en periode og ikkemetallerne til højre.

Periode	Atomnumre	Antal grundstoffer	Fra og med – til og med
1	1–2	2	hydrogen – helium
2	3–10	8	lithium – neon
3	11–18	8	natrium – argon
4	19–36	18	kalium – krypton
5	37–54	18	rubidium – xenon
6	55–86	32	caesium – radon
7	87–118	32	francium – oganesson
I alt		118

Hvordan hænger perioder og elektronskaller sammen?

For grundstofferne i hovedgrupperne er periodenummeret lig med antallet af elektronskaller. Lithium (periode 2) har 2 skaller, natrium (periode 3) har 3, og kalium (periode 4) har 4 – og alle tre har 1 yderelektron og står derfor i samme hovedgruppe.

Hvor mange elektroner er der plads til i hver skal?

Skal 1 rummer højst 2 elektroner, skal 2 højst 8, skal 3 højst 18 og skal 4 højst 32 (gymnasie: formlen er 2 × n², hvor n er skalnummeret). Skallerne tælles indefra og kaldes også K, L, M og N. I 7.–9. klasse regner man på de 20 første grundstoffer, og for dem får skal 3 højst 8 elektroner, før skal 4 begynder med kalium og calcium. Atomer er mest stabile med 8 elektroner i den yderste skal (oktetreglen); helium nøjes med 2.

Hvordan er elektronerne fordelt i de 20 første grundstoffer?

Skallerne fyldes med elektroner indefra: først 2 i skal 1, derefter 8 i skal 2, så op til 8 i skal 3, og hos kalium og calcium kommer de sidste elektroner i skal 4. Tabellen viser fordelingen for grundstof 1–20; det sidste tal er antallet af yderelektroner.

Nr.	Symbol	Elektroner pr. skal	Navn	Periode	Gruppe
1	H	1	Hydrogen	1	1
2	He	2	Helium	1	18
3	Li	2-1	Lithium	2	1
4	Be	2-2	Beryllium	2	2
5	B	2-3	Bor	2	13
6	C	2-4	Carbon	2	14
7	N	2-5	Nitrogen	2	15
8	O	2-6	Oxygen	2	16
9	F	2-7	Fluor	2	17
10	Ne	2-8	Neon	2	18
11	Na	2-8-1	Natrium	3	1
12	Mg	2-8-2	Magnesium	3	2
13	Al	2-8-3	Aluminium	3	13
14	Si	2-8-4	Silicium	3	14
15	P	2-8-5	Phosphor	3	15
16	S	2-8-6	Svovl	3	16
17	Cl	2-8-7	Chlor	3	17
18	Ar	2-8-8	Argon	3	18
19	K	2-8-8-1	Kalium	4	1
20	Ca	2-8-8-2	Calcium	4	2

Hvad sker der med egenskaberne hen over en periode?

Hen over en periode går grundstofferne fra metaller til ikkemetaller, og i periode 2 og 3 stiger antallet af yderelektroner fra 1 til 8. I periode 3 er natrium, magnesium og aluminium metaller; silicium er et halvmetal; phosphor, svovl og chlor er ikkemetaller, og perioden slutter med ædelgassen argon med 8 yderelektroner.

Hvorfor er perioderne forskelligt lange?

Perioderne er 2, 8, 8, 18, 18, 32 og 32 grundstoffer lange. Forklaringen er, at skallerne består af orbitaler, som fyldes i en bestemt rækkefølge – elektronkonfiguration og orbitaler er gymnasiestof (kemi C). I 7.–9. klasse er det nok at kende længderne og at vide, at overgangsmetallerne begynder i periode 4 med scandium (grundstof nr. 21).

Hvor kan jeg læse mere?

• Se perioderne som rækker i det interaktive periodiske system, hvor du kan fremhæve en periode og se skalmodellen for hvert grundstof.
• Læs om de lodrette søjler på siden om hovedgrupper.
• Bohrs atommodel og atommodel i Fysikleksikon, Niels Bohr Institutet.
• Experimentarium: Det periodiske system – om Mendelejev og Niels Bohr.

Sidst tjekket mod kilderne: 15. oktober 2026. Se Om sitet for metode.