Det periodiske system på dansk – 118 grundstoffer

Hvad er det periodiske system?

Det periodiske system er en tabel over alle 118 kendte grundstoffer, ordnet efter atomnummer – antallet af protoner i atomkernen. Rækkerne kaldes perioder, og de lodrette søjler kaldes grupper. Grundstoffer i samme hovedgruppe har samme antal elektroner yderst og ligner derfor hinanden. Klik på et grundstof herunder for at se atomnummer, atommasse, skalmodel og hovedgruppe.

Tabellen er på dansk, med grundstofnavne efter Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg. Brug filtrene til at fremhæve en hovedgruppe eller en periode, søg på navn, symbol eller atomnummer, eller skift til visningen Gymnasie, som også viser blok og elektronernes fordeling på skallerne K, L, M osv. Knappen Print giver en A4-udgave af det, du har valgt.

Sådan læser du det periodiske system

Hvert felt i det periodiske system viser ét grundstof, og feltets placering fortæller, hvordan grundstoffet er opbygget:

• Atomnummer er det hele tal i feltet. Det er antallet af protoner i atomkernen og i et neutralt atom også antallet af elektroner. Grundstofferne står i rækkefølge fra 1 (hydrogen) til 118 (oganesson).
• Symbol er ét eller to bogstaver, fx O, Na eller Au. Se afsnittet om symboler.
• Atommasse er atomernes gennemsnitlige masse målt i atommasseenheden u. Her er den afrundet til én decimal.
• Perioder er de 7 vandrette rækker. For hovedgruppernes grundstoffer fortæller periodenummeret, hvor mange elektronskaller atomet har. Læs mere om perioderne.
• Grupper er de 18 lodrette søjler. I hver hovedgruppe har grundstofferne samme antal yderelektroner og ligner hinanden kemisk.
• Hovedgrupper er gruppe 1, 2 og 13–18, i alt 8. Mellem gruppe 2 og 13 står gruppe 3–12 med overgangsmetallerne. Læs mere om hovedgrupperne.
• Lanthanider og actinider er de to rækker nederst. De hører til periode 6 og 7 og tegnes for sig, så tabellen ikke bliver for bred.

Hvordan er det periodiske system opbygget?

Det periodiske system er opbygget af 7 perioder og 18 grupper. Perioderne er vandrette rækker, der læses fra venstre mod højre, og grupperne er lodrette søjler. Grundstofferne står i rækkefølge efter stigende atomnummer, og når en række er fuld, begynder næste periode under den. Periode 1 rummer kun 2 grundstoffer, periode 2 og 3 rummer 8 hver, periode 4 og 5 rummer 18 hver, og periode 6 og 7 rummer 32 hver. Se hver periode med elektronskaller på siden om perioder, og se de otte hovedgrupper på siden om hovedgrupper.

Hvorfor hedder det et periodisk system?

Det periodiske system hedder periodisk, fordi grundstoffernes egenskaber vender tilbage med faste mellemrum, når man ordner grundstofferne efter stigende antal protoner. På nær første periode begynder hver periode med et alkalimetal, og alle perioderne slutter med en ædelgas. Derfor kommer grundstoffer, der ligner hinanden, til at stå i samme søjle – tydeligst i hovedgrupperne. Ud fra et grundstofs plads i tabellen kan du altså forudsige meget om dets egenskaber.

Grundstof nummer 1 til 118 – hvad betyder atomnummeret?

Atomnummeret er antallet af protoner i atomets kerne, og hvert grundstof har et unikt atomnummer mellem 1 og 118. Grundstofferne står i rækkefølge efter atomnummer, så hvert grundstof har én proton mere end grundstoffet før det. Har et atom et andet antal protoner, er det et andet grundstof. Der kendes altså 118 forskellige grundstoffer, ét for hvert antal protoner fra 1 til 118.

• Hydrogen (brint), H, er grundstof nummer 1. Det er det første grundstof i det periodiske system og det letteste grundstof med atommasse 1,0 og 1 proton i kernen.
• Helium, He, er grundstof nummer 2 med 2 protoner og atommasse 4,0.
• Lithium, Li, er grundstof nummer 3 med 3 protoner og atommasse 6,9.
• Oganesson, Og, er grundstof nummer 118 og det sidste grundstof i det periodiske system.

Alle 118 grundstoffer står med nummer og atommasse i den alfabetiske liste over grundstoffer. I det interaktive system øverst kan du søge direkte på et atomnummer.

Hvordan aflæser jeg et grundstof? Eksempel: silicium

Silicium (Si) er grundstof nummer 14, og feltet fortæller, at det står i periode 3 og gruppe 14. Sådan aflæser du de enkelte oplysninger:

• Atomnummer 14 betyder 14 protoner i kernen og 14 elektroner i et neutralt atom.
• Periode 3 betyder 3 elektronskaller. Elektronerne fordeler sig med 2, 8 og 4 i skallerne.
• Gruppe 14 betyder 4 yderelektroner, fordi gruppe 13–18 har gruppenummeret minus 10 yderelektroner.
• Atommasse 28,1 betyder, at et siliciumatom i gennemsnit vejer 28,1 u.

Hvorfor har første periode kun 2 grundstoffer?

Første periode har kun to grundstoffer, hydrogen og helium, fordi den første elektronskal højst kan rumme to elektroner. En ny vandret række begynder, når atomerne får en ny elektronskal: Lithium (nr. 3) åbner anden periode, natrium (nr. 11) den tredje og kalium (nr. 19) den fjerde.

Anden periode har 8 grundstoffer, fordi den anden skal højst rummer 8 elektroner. Tredje periode har også kun 8 grundstoffer, selv om den tredje skal i alt kan rumme 18 elektroner. Hvorfor perioderne derefter bliver 18 og 32 grundstoffer lange, forklares først i gymnasiet – se hvorfor perioderne er forskelligt lange.

Hvor mange protoner, neutroner og elektroner har et atom?

Et atoms atomnummer er lig med antallet af protoner, og et neutralt atom har lige så mange elektroner. Massetallet er antallet af protoner og neutroner i kernen, så antallet af neutroner er massetallet minus atomnummeret. Ligger atommassen tæt på et helt tal, kan du bruge den afrundede atommasse som massetal for det mest almindelige atom.

• Natrium (Na) har atomnummer 11 og atommasse 23,0: 11 protoner, 11 elektroner og 23 − 11 = 12 neutroner.
• Oxygen (O) har atomnummer 8 og atommasse 16,0: 8 protoner, 8 elektroner og 16 − 8 = 8 neutroner. Et neutralt atom med 8 elektroner er altså oxygen.
• Hydrogen (H) har atomnummer 1 og atommasse 1,0: 1 proton, 1 elektron og 1 − 1 = 0 neutroner.

Atommassen er et gennemsnit af grundstoffets isotoper – atomer med samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner. For chlor (35,5) og kobber (63,5) ligger gennemsnittet midt mellem to hele tal, og så må opgaven oplyse massetallet.

Kemiske egenskaber: hvorfor ligner grundstoffer i samme hovedgruppe hinanden?

Grundstoffer i samme hovedgruppe har samme antal elektroner i den yderste skal, og derfor har de lignende kemiske egenskaber. De kemiske egenskaber fortæller, hvordan et grundstof reagerer med andre stoffer. Elektronerne sidder i skaller omkring kernen, og det er elektronerne yderst, der afgør, hvordan atomet reagerer.

• Alkalimetallerne i gruppe 1 – fx lithium, natrium og kalium – har én enkelt elektron yderst og er bløde, meget reaktive metaller.
• Halogenerne i gruppe 17 – fx fluor, chlor og brom – har 7 elektroner yderst og er meget reaktive ikkemetaller.
• Ædelgasserne i gruppe 18 har otte elektroner i den yderste skal og reagerer næsten aldrig med andre grundstoffer – se oktetreglen nedenfor.

Står to grundstoffer fra hovedgrupperne i forskellige grupper, har de – bortset fra helium – forskelligt antal yderelektroner, og deres kemiske egenskaber er forskellige: Natrium i gruppe 1 har 1 yderelektron, mens chlor i gruppe 17 har 7, selv om begge står i periode 3.

Reglen gælder hovedgrupperne, altså gruppe 1, 2 og 13–18, og ikke gruppe 3–12. Se alle de otte hovedgrupper med navne og grundstoffer på siden om hovedgrupper, og se, hvordan elektronerne fordeler sig i skallerne, på siden om perioder.

Hvad er oktetreglen – og hvorfor reagerer atomer for at få otte yderelektroner?

Otte elektroner i den yderste skal er den stabile tilstand for et atom, og det kaldes oktetreglen. Mange atomer med færre end otte yderelektroner reagerer med andre atomer, så de ender med otte: Enten optager eller deler de elektroner, eller også afgiver de deres yderste elektroner. Helium er undtagelsen, for dets eneste skal rummer højst to elektroner, så to elektroner yderst er nok. Ædelgasserne i gruppe 18, fx neon og argon, har allerede otte elektroner yderst, og det er forklaringen på, at de næsten ikke reagerer.

Hvad er ædelgasser, og hvor står de i det periodiske system?

Ædelgasser er grundstofferne i gruppe 18 yderst til højre i det periodiske system: helium, neon, argon, krypton, xenon, radon og oganesson. Læs mere om ædelgasserne på siden om hovedgrupper.

Hvad er forskellen på metaller, halvmetaller og ikkemetaller?

Metallerne står i venstre side af det periodiske system, ikkemetallerne i højre side, og halvmetallerne står imellem dem. Metallerne er langt de fleste: Efter PubChems inddeling er 91 af de 118 grundstoffer metaller, 7 er halvmetaller, og 20 er ikkemetaller.

• Metaller (91) – fx jern (Fe, nr. 26), kobber (Cu, nr. 29) og guld (Au, nr. 79). Til metallerne hører alkalimetallerne, jordalkalimetallerne og alle grundstofferne i gruppe 3–12.
• Halvmetaller (7) – bor, silicium, germanium, arsen, antimon, tellur og polonium. Silicium (Si, nr. 14) har 4 yderelektroner og står mellem metallet aluminium og ikkemetallet phosphor.
• Ikkemetaller (20) – bl.a. hydrogen, carbon (kulstof), nitrogen (kvælstof), oxygen (ilt), svovl, halogenerne og ædelgasserne.

Hydrogen er undtagelsen fra placeringen: Det står yderst til venstre i gruppe 1, men er en gas og et ikkemetal. I nogle bøger placeres enkelte grænsetilfælde anderledes end her.

Hvilke grundstoffer er flydende ved stuetemperatur?

Kun to grundstoffer er flydende ved 25 °C: kviksølv (Hg, nr. 80) og brom (Br, nr. 35). Kviksølv er et metal og er det eneste flydende metal blandt grundstofferne, mens brom er et ikkemetal i gruppe 17. Ved 25 °C er 11 grundstoffer luftarter: hydrogen, helium, nitrogen, oxygen, fluor, neon, chlor, argon, krypton, xenon og radon. Oganesson (nr. 118) står også som luftart i systemet, men dets tilstand er kun forventet, ikke målt. Alle de øvrige er faste stoffer – også her er tilstanden for de tungeste, menneskeskabte grundstoffer kun forventet.

Hvor mange grundstoffer er der?

Der er 118 kendte grundstoffer. IUPAC’s seneste periodiske system er dateret 4. maj 2022 og slutter med grundstof 118, oganesson (Og). De fire nyeste grundstoffer – nihonium (113), moscovium (115), tennessin (117) og oganesson (118) – fik deres endelige navne i 2016. Ifølge Experimentarium er det endnu ikke lykkedes at fremstille grundstof 119.

Hvor mange af dem, der findes i naturen, opgives forskelligt: Regner man til og med uran (nr. 92), er tallet 92, og regner man også neptunium og plutonium med, som kun findes i spormængder, er tallet 94. Alle 118 står med navn, symbol og atomnummer i den alfabetiske liste over grundstoffer.

Hvilke grundstoffer er radioaktive og menneskeskabte?

De 24 tungeste grundstoffer, fra americium (nr. 95) til oganesson (nr. 118), er menneskeskabte, mens de første 94 grundstoffer findes i naturen, hvis man regner neptunium og plutonium med, som kun findes i spormængder. De menneskeskabte grundstoffer er blevet syntetiseret, altså fremstillet kunstigt, i atomreaktorer eller partikelacceleratorer. Forskere arbejder stadig på at fremstille nye grundstoffer med flere protoner end oganesson. De fire nyeste, nihonium, moscovium, tennessin og oganesson, blev opdaget i 2004, 2003, 2010 og 2006.

Radioaktive grundstoffer er grundstoffer uden stabile isotoper. Det gælder technetium (nr. 43), promethium (nr. 61) og alle grundstoffer, der er tungere end bly (nr. 82). For de fleste af dem står atommassen som massetal i firkantet parentes i listen over grundstoffer.

Hvad betyder symbolerne (Au, Fe, Na)?

Au er symbolet for guld, af det latinske aurum; Fe er jern, og Na er natrium. Et symbol er grundstoffets internationale forkortelse på ét eller to bogstaver, hvor det første er stort og det andet lille: Co er grundstoffet cobalt, mens CO er en kemisk forbindelse af carbon og oxygen. Mange symboler følger de latinske navne i stedet for de danske:

• Au – guld (latin aurum)
• Fe – jern (ferrum)
• Ag – sølv (argentum)
• Cu – kobber (cuprum)
• Pb – bly (plumbum)
• Hg – kviksølv (hydrargyrum)
• Sn – tin (stannum)
• Sb – antimon (stibium)
• W – wolfram (wolframium)

Hvad er forskellen på et atom og et grundstof?

Et grundstof er et stof, der kun består af atomer med samme atomnummer, mens et atom er den enkelte byggesten. Jern (Fe) er et grundstof, og ét jernatom er et atom. Vand (H₂O) er ikke et grundstof, fordi det består af to slags atomer: hydrogen og oxygen. Alle atomer af samme grundstof har samme antal protoner, men kan have forskelligt antal neutroner – sådanne atomer kaldes isotoper.

Hvem opfandt det periodiske system?

Det periodiske system blev opfundet af den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev, som offentliggjorde sin tabel i 1869. Han satte de grundstoffer, man kendte dengang, i rækkefølge efter atomvægt og opdagede, at egenskaberne vendte tilbage med faste mellemrum. Hvor der manglede et grundstof, lod han en plads stå tom og forudsagde, at det ville blive fundet. De fleste af forudsigelserne holdt, da de nye grundstoffer blev opdaget. I 1870 kom tyskeren Julius Lothar Meyer med et lignende system, som han havde lavet på egen hånd.

I Mendelejevs tabel fra 1869 gik perioderne lodret og grupperne på tværs – vendt om i forhold til i dag. I dag sorterer man grundstofferne efter atomnummer i stedet for atomvægt. Det moderne periodiske system rummer desuden alle kendte grundstoffer fra 1 til 118 uden tomme pladser, mens Mendelejevs tabel kun rummede de grundstoffer, man kendte i 1869.

Mendelejevs periodiske system: Hvilke grundstoffer forudså hans første forsøg?

Mendelejevs system viste i 1871-udgaven huller for de endnu ikke fundne grundstoffer. Tre af de tomme pladser blev senere fyldt ud. Mendelejev kaldte de manglende grundstoffer eka-bor, eka-aluminium og eka-silicium, og i dag svarer de til scandium, gallium og germanium:

• Gallium (Ga, nr. 31) svarer til eka-aluminium og blev opdaget i 1875.
• Scandium (Sc, nr. 21) svarer til eka-bor og blev opdaget i 1879.
• Germanium (Ge, nr. 32) svarer til eka-silicium og blev opdaget i 1886.

Hvad foreslog Niels Bohr om elektronerne i 1913?

Den danske fysiker Niels Bohr (1885–1962) fremsatte i 1913 en atommodel, hvor elektronerne kun kan bevæge sig i bestemte, stabile baner uden om atomkernen. Neutronen var endnu ikke opdaget – den blev først fundet i 1932. Atomkernen er meget lille: Den fylder kun omkring en hundredetusindedel af atomets diameter. Læs mere om Bohrs atommodel i Fysikleksikon, eller se på siden om perioder, hvordan elektronerne tegnes i skaller for de 20 første grundstoffer.

Hvad hedder grundstofferne på dansk – hydrogen eller brint?

Brug hydrogen: Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler hydrogen, carbon, nitrogen, oxygen og chlor, mens brint, kulstof, kvælstof, ilt og klor er ældre navne. Siden bruger udvalgets navne hele vejen igennem – også natrium, kalium, wolfram, titan og molybden. Hverdagsnavnene står i parentes og kan bruges i søgningen. Siden 2025 accepterer udvalget også titanium, praseodymium, neodymium, molybdæn og cæsium som alternativer. Alle navne står i den alfabetiske liste.

Hvor kan jeg læse mere om grundstofferne?

• Dansk Kemisk Nomenklatur – Kemisk Forenings Nomenklaturudvalgs anbefalinger til danske kemiske navne.
• IUPAC: Periodic Table of Elements – den internationale tabel, dateret 4. maj 2022.
• CIAAW: Abridged Standard Atomic Weights – de anbefalede atomvægte.
• Fysikleksikon, Niels Bohr Institutet – opslag om atommodel, Bohrs atommodel og isotop.
• Experimentarium: Det periodiske system – en kort artikel om Mendelejev, Bohr og grundstof 119.
• Naturfagskonsulenten: Grundstofspil – et gratis spil til at lære grundstofnavnene.

Sidst tjekket mod kilderne: 15. oktober 2026. Data: PubChem (public domain) · danske navne: Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg · atommasser: CIAAW/IUPAC. Se Om sitet for kilder og metode.