Om Det Periodiske System – afsender, kilder og metode

Det Periodiske System er et gratis opslag til elever og lærere i 7.–9. klasse: det periodiske system med alle 118 grundstoffer på dansk, en forklaring af, hvordan det læses, og vejledning til plakat og print. Der kræves ingen konto, og der er ingen reklamer.

Hvem står bag siden?

Jeg hedder Laust Kehlet, og jeg er far til to drenge. Jeg har altid ønsket, at vores lærere skulle have bedre vilkår, og derfor udvikler jeg gratis materialer til skolen. Siden her er søstersite til tavletid.dk, hvor gratis opgavehæfter til matematik, dansk og engelsk ligger.

Hvor kommer tal og navne fra?

  • Danske grundstofnavne: Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (Dansk Kemisk Nomenklatur). Hverdagsnavne som brint, kulstof, kvælstof, ilt og klor står som alternativer.
  • Atomnummer og symboler: PubChem Periodic Table, som er public domain.
  • Atommasser: CIAAW, afrundet til én decimal. Massetal i [ ] for de 34 grundstoffer uden standardatommasse stammer fra IUPAC’s periodiske system af 4. maj 2022.
  • Grupper, hovedgrupper og perioder: IUPAC’s nummerering 1–18, hvor hovedgrupperne er gruppe 1, 2 og 13–18. Forklaringerne er kontrolleret mod flere danske kilder, bl.a. Wikipedia, DUDA.dk og Fonder Science.
  • Skalmodellen: udregnet ud fra elektronkonfigurationerne i PubChem og kontrolleret, så antallet af elektroner altid er lig med atomnummeret.

Hver side viser datoen for, hvornår den sidst er tjekket mod kilderne.

Hvilket niveau er siden på?

Siden er skrevet til fysik/kemi i 7.–9. klasse. Begreber, der hører til på gymnasiet, som elektronkonfiguration, orbitaler og elektronegativitet, er enten udeladt eller mærket gymnasie.

Hvad gør jeg, hvis der er en fejl?

Skriv til [email protected]. Fejl rettes på siden, og datoen for sidste tjek opdateres.

Må jeg kopiere materialet?

Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Se siden om kopiering og Tekst & Node.

Hvem udgiver siden?

Siden udgives af Black Spring ApS, CVR 45666220, Frem 13, 2800 Kgs. Lyngby. Forfatter og redaktør: Laust Kehlet. Læs privatlivspolitikken for, hvilke data siden indsamler.