Grundstoffer alfabetisk – alle 118 med symbol og atomnummer

Alle 118 grundstoffer i alfabetisk rækkefølge

Der er 118 grundstoffer, og her står de alfabetisk med dansk navn, symbol, atomnummer og atommasse. Navnene i første kolonne er dem, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler. Kolonnen Også kaldet viser hverdagsnavne og de alternative former, udvalget har accepteret siden 2025. Vil du se grundstofferne på deres plads i systemet, så brug det interaktive periodiske system.

Dansk navn	Symbol	Nr.	Atommasse	Også kaldet
Actinium	Ac	89	[227]
Aluminium	Al	13	27,0
Americium	Am	95	[243]
Antimon	Sb	51	121,8
Argon	Ar	18	39,9
Arsen	As	33	74,9
Astat	At	85	[210]
Barium	Ba	56	137,3
Berkelium	Bk	97	[247]
Beryllium	Be	4	9,0
Bismuth	Bi	83	209,0	bismut
Bly	Pb	82	207,2
Bohrium	Bh	107	[270]
Bor	B	5	10,8
Brom	Br	35	79,9
Cadmium	Cd	48	112,4
Caesium	Cs	55	132,9	cæsium
Calcium	Ca	20	40,1
Californium	Cf	98	[251]
Carbon	C	6	12,0	kulstof
Cerium	Ce	58	140,1
Chlor	Cl	17	35,5	klor
Chrom	Cr	24	52,0	krom
Cobalt	Co	27	58,9	kobolt
Copernicium	Cn	112	[285]
Curium	Cm	96	[247]
Darmstadtium	Ds	110	[281]
Dubnium	Db	105	[268]
Dysprosium	Dy	66	162,5
Einsteinium	Es	99	[252]
Erbium	Er	68	167,3
Europium	Eu	63	152,0
Fermium	Fm	100	[257]
Flerovium	Fl	114	[290]
Fluor	F	9	19,0
Francium	Fr	87	[223]
Gadolinium	Gd	64	157,2
Gallium	Ga	31	69,7
Germanium	Ge	32	72,6
Guld	Au	79	197,0
Hafnium	Hf	72	178,5
Hassium	Hs	108	[269]
Helium	He	2	4,0
Holmium	Ho	67	164,9
Hydrogen	H	1	1,0	brint
Indium	In	49	114,8
Iod	I	53	126,9	jod
Iridium	Ir	77	192,2
Jern	Fe	26	55,8
Kalium	K	19	39,1
Kobber	Cu	29	63,5
Krypton	Kr	36	83,8
Kviksølv	Hg	80	200,6
Lanthan	La	57	138,9
Lawrencium	Lr	103	[262]
Lithium	Li	3	6,9
Livermorium	Lv	116	[293]
Lutetium	Lu	71	175,0
Magnesium	Mg	12	24,3
Mangan	Mn	25	54,9
Meitnerium	Mt	109	[277]
Mendelevium	Md	101	[258]
Molybden	Mo	42	96,0	molybdæn
Moscovium	Mc	115	[290]
Natrium	Na	11	23,0
Neodym	Nd	60	144,2	neodymium
Neon	Ne	10	20,2
Neptunium	Np	93	[237]
Nihonium	Nh	113	[286]
Nikkel	Ni	28	58,7
Niobium	Nb	41	92,9
Nitrogen	N	7	14,0	kvælstof
Nobelium	No	102	[259]
Oganesson	Og	118	[294]
Osmium	Os	76	190,2
Oxygen	O	8	16,0	ilt
Palladium	Pd	46	106,4
Phosphor	P	15	31,0	fosfor
Platin	Pt	78	195,1
Plutonium	Pu	94	[244]
Polonium	Po	84	[209]
Praseodym	Pr	59	140,9	praseodymium
Promethium	Pm	61	[145]
Protactinium	Pa	91	231,0
Radium	Ra	88	[226]
Radon	Rn	86	[222]
Rhenium	Re	75	186,2
Rhodium	Rh	45	102,9
Roentgenium	Rg	111	[282]
Rubidium	Rb	37	85,5
Ruthenium	Ru	44	101,1
Rutherfordium	Rf	104	[267]
Samarium	Sm	62	150,4
Scandium	Sc	21	45,0
Seaborgium	Sg	106	[269]
Selen	Se	34	79,0
Silicium	Si	14	28,1
Strontium	Sr	38	87,6
Svovl	S	16	32,1
Sølv	Ag	47	107,9
Tantal	Ta	73	180,9
Technetium	Tc	43	[97]
Tellur	Te	52	127,6
Tennessin	Ts	117	[294]
Terbium	Tb	65	158,9
Thallium	Tl	81	204,4
Thorium	Th	90	232,0
Thulium	Tm	69	168,9
Tin	Sn	50	118,7
Titan	Ti	22	47,9	titanium
Uran	U	92	238,0
Vanadium	V	23	50,9
Wolfram	W	74	183,8
Xenon	Xe	54	131,3
Ytterbium	Yb	70	173,0
Yttrium	Y	39	88,9
Zink	Zn	30	65,4
Zirconium	Zr	40	91,2

Hvilke danske navne skal jeg bruge – hydrogen eller brint?

Brug navnet i første kolonne, som Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg anbefaler: hydrogen, carbon, nitrogen, oxygen og chlor frem for brint, kulstof, kvælstof, ilt og klor. Hverdagsnavnene og de fordanskede stavemåder er de samme grundstoffer under et andet navn:

• Brint er hydrogen (H, atomnummer 1).
• Kulstof er carbon (C, atomnummer 6).
• Kvælstof er nitrogen (N, atomnummer 7).
• Ilt er oxygen (O, atomnummer 8).
• Fosfor er phosphor (P, atomnummer 15).
• Klor er chlor (Cl, atomnummer 17).
• Krom er chrom (Cr, atomnummer 24).
• Kobolt er cobalt (Co, atomnummer 27).
• Jod er iod (I, atomnummer 53).
• Bismut er bismuth (Bi, atomnummer 83).

Siden 2025 accepterer udvalget desuden titanium for titan, praseodymium for praseodym, neodymium for neodym, molybdæn for molybden og cæsium for caesium. Wikipedias liste over grundstoffer nævner flere former side om side og markerer udvalgets form med et lille tegn. Her står udvalgets form først, og de andre navne står for sig i kolonnen Også kaldet.

Hvad betyder tallene i firkantet parentes?

Et tal i firkantet parentes, fx [97] ved technetium, er massetallet for grundstoffets længstlevende bekræftede isotop. Det bruges for de 34 grundstoffer, som ikke har nogen standardatommasse, fordi de ikke findes i naturen i en fast blanding af isotoper. Det gælder technetium (43), promethium (61) og alle fra polonium (84) til og med oganesson (118) undtagen thorium (90), protactinium (91) og uran (92). De tre er også radioaktive, men findes i naturen i en fast blanding og har derfor en atommasse. For de tungeste grundstoffer kan tallet ændres, hvis man påviser en isotop med længere halveringstid.

Hvad er forskellen på atomnummer og atommasse?

Atomnummeret er et helt tal, der fortæller, hvor mange protoner atomet har og dermed hvilket grundstof det er. Atommassen er et decimaltal, der fortæller, hvor tungt atomet er i gennemsnit, målt i atommasseenheden u. Natrium har atomnummer 11 og atommasse 23,0, og chlor har atomnummer 17 og atommasse 35,5. Ingen to grundstoffer har samme atomnummer.

Hvad er et grundstof?

Et grundstof er et rent stof, hvor alle atomerne har det samme antal protoner. Antallet af protoner er grundstoffets atomnummer, så to atomer hører til samme grundstof, hvis de har samme atomnummer. Atomet er den mindste del af et grundstof og dermed grundstoffets byggesten: Jern består af jernatomer, og guld består af guldatomer. Der er 118 forskellige grundstoffer, og de står alle i listen ovenfor og på deres plads i det periodiske system, hvor de er ordnet efter antal protoner.

Atomets opbygning: protoner, neutroner og elektroner

Et atom består af en kerne med protoner og neutroner og af elektroner, der er bundet til kernen. Protonerne har positiv elektrisk ladning, elektronerne har negativ ladning, og neutronerne har ingen ladning. Et atom er elektrisk neutralt, når antallet af protoner og elektroner er lige stort.

• Protonerne sidder i atomkernen og bestemmer grundstoffet: Antal protoner er lig med atomnummeret.
• Neutronerne sidder også i atomets kerne. Antallet kan variere inden for samme grundstof.
• Elektronerne sidder uden for kernen i skaller. Magnesium har fx 12 protoner og 12 elektroner.

Atomkernen er meget lille: Den fylder kun omkring en hundredetusindedel af atomets diameter. Elektronerne i den yderste skal afgør grundstoffets kemiske egenskaber: Ædelgasser som neon og argon har otte elektroner i den yderste skal, og helium har to. Læs om, hvordan elektronerne fordeler sig i skallerne, på siden om perioder, og om grundstoffer med samme antal yderelektroner på siden om hovedgrupper.

Hvordan finder jeg antallet af protoner, neutroner og elektroner?

Antallet af protoner er lig med atomnummeret, et neutralt atom har lige så mange elektroner som protoner, og antallet af neutroner er massetallet minus atomnummeret. Massetallet er antallet af protoner og neutroner i én atomkerne. For magnesium (Mg) er atomnummeret 12 og massetallet 24, så et magnesiumatom har 12 protoner, 12 elektroner og 24 − 12 = 12 neutroner. Se flere eksempler under protoner, neutroner og elektroner i det periodiske system.

Isotoper: samme grundstof, forskelligt antal neutroner

Isotoper er atomer af samme grundstof med forskelligt antal neutroner. De har samme antal protoner, men forskellig masse.

• Carbon-12 (kulstof-12) har 6 protoner og 6 neutroner.
• Carbon-14 (kulstof-14) har 6 protoner og 8 neutroner. Den er radioaktiv og henfalder til nitrogen-14 (kvælstof-14) med en halveringstid på 5730 år.
• Hydrogen (brint) har tre isotoper, som findes i naturen, med 0, 1 og 2 neutroner. Isotopen med 1 neutron kaldes deuterium, og den med 2 neutroner kaldes tritium.

Det er derfor, atommassen i listen er et gennemsnit af grundstoffets isotoper og sjældent et helt tal: Chlor har atommasse 35,5, og kobber har 63,5. Læs mere om isotoper i Fysikleksikon, Niels Bohr Institutet.

Kemiske symboler med et eller to bogstaver

Et kemisk symbol består af et eller to bogstaver og står i kolonnen “Symbol” i listen ovenfor. Nogle symboler følger det latinske navn.

• Ét bogstav: H – hydrogen (brint), C – carbon (kulstof), O – oxygen (ilt).
• To bogstaver: He – helium, Li – lithium, Na – natrium.
• Efter latinske navne: Fe – jern (ferrum), Au – guld (aurum), Pb – bly (plumbum).

Reglerne for store og små bogstaver og flere latinske navne står under symboler i det periodiske system.

Grundstoffer og kemiske forbindelser: Hvad er forskellen?

Et grundstof består af én slags atomer, mens en kemisk forbindelse består af to eller flere slags atomer, som sidder fast i hinanden med kemiske bindinger. Vand er en kemisk forbindelse af hydrogen (brint) og oxygen (ilt), og formlen H₂O fortæller, at et vandmolekyle har 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom.

• Grundstof: kun én slags atomer, fx jern (Fe), guld (Au) og neon (Ne).
• Kemisk forbindelse: forskellige atomer bundet til hinanden, fx vand (H₂O) og bordsalt, natriumchlorid (NaCl). Forbindelsen har andre egenskaber end grundstofferne: Natrium reagerer kraftigt, og chlor er en giftig gas, men saltet er harmløst.
• Blanding: flere stoffer uden kemisk binding, fx saltvand og jord. Stofferne i en blanding kan skilles igen uden en kemisk reaktion, fx med filtrering, inddampning eller en magnet. Blandes jern og svovl uden opvarmning, kan jernet trækkes ud med en magnet. Opvarmes 56 g jern med 32 g svovl, dannes jernsulfid, som er en kemisk forbindelse med egne egenskaber – nu kan magneten ikke trække jernet ud.

Grundstoffer og kemiske forbindelser er rene stoffer med en bestemt sammensætning, mens en blanding ikke har en fast sammensætning. En kemisk forbindelse består enten af molekyler, fx CO, eller af ioner, som i saltet NaCl.

Hvad fortæller grundstoffets plads i det periodiske system?

Pladsen i det periodiske system fortæller, hvor mange protoner grundstoffet har, og hvilke grundstoffer det ligner. Atomnummeret stiger fra venstre mod højre gennem de 7 perioder, og grundstoffer i samme hovedgruppe har samme antal elektroner i den yderste skal og ligner derfor hinanden. Natrium (nr. 11) står fx i periode 3 og gruppe 1 sammen med lithium og kalium, som begge også har én enkelt yderelektron. Find grundstoffets plads i det interaktive periodiske system.

Hvor mange grundstoffer findes i naturen?

Der er 118 kendte grundstoffer, men hvor mange der er naturligt forekommende, afhænger af definitionen: Regner man til og med uran (nr. 92), er tallet 92, og regner man også neptunium og plutonium med, som kun findes i spormængder, er tallet 94.

• 118 kendte grundstoffer i alt, fra hydrogen (nr. 1) til oganesson (nr. 118).
• 94 findes i naturen, hvis man regner neptunium og plutonium med, som kun findes i spormængder.
• 24 er menneskeskabte, fra americium (nr. 95) til oganesson (nr. 118).

Se alle grundstofferne på deres plads i det periodiske system.

Hvad er symbol og atomnummer for de mest kendte metaller?

Jern er Fe (atomnummer 26), kobber er Cu (29), og guld er Au (79). De ti metaller, de fleste kender fra hverdagen, er:

• Jern – Fe, atomnummer 26, atommasse 55,8
• Kobber – Cu, atomnummer 29, atommasse 63,5
• Zink – Zn, atomnummer 30, atommasse 65,4
• Sølv – Ag, atomnummer 47, atommasse 107,9
• Tin – Sn, atomnummer 50, atommasse 118,7
• Platin – Pt, atomnummer 78, atommasse 195,1
• Guld – Au, atomnummer 79, atommasse 197,0
• Kviksølv – Hg, atomnummer 80, atommasse 200,6
• Bly – Pb, atomnummer 82, atommasse 207,2
• Uran – U, atomnummer 92, atommasse 238,0

Hvilke grundstoffer er de 20 første?

De 20 første grundstoffer er hydrogen, helium, lithium, beryllium, bor, carbon, nitrogen, oxygen, fluor, neon, natrium, magnesium, aluminium, silicium, phosphor, svovl, chlor, argon, kalium og calcium. I 7.–9. klasse er det dem, skalmodellen bruges på. På siden om perioderne kan du se, hvordan elektronerne fordeler sig.

Hvor kommer navne og tal fra?

• Danske navne: Dansk Kemisk Nomenklatur, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg.
• Atommasser: CIAAW (Commission on Isotopic Abundances and Atomic Weights) og IUPAC’s periodiske system af 4. maj 2022 (massetal i [ ]).
• Atomnumre og symboler: PubChem Periodic Table (public domain).

Sidst tjekket mod kilderne: 15. oktober 2026. Se Om sitet for metode.